C
Konsulent
Annette Dahl
Kommunikation, kultur & adfærd
Annette kickstartede C3 Consulting i 2006 som selvstændig Kina-ekspert – og gjorde på få år virksomheden til en anerkendt leverandør af en bred vifte af interkulturelle træningsforløb. Annette fordeler i dag sin tid på rollerne som daglig leder og interkulturel træner.
Hun udvikler C3’s træningskoncept og oplærer den voksende skare af trænere og lande-specialister i konceptet. Og hun faciliterer global mindset-workshops, udvikler globale ledere og teams, træner i dansk og kinesisk kultur, coacher topledere, er keynote speaker og facilitator på konferencer og strategidage og forbereder medarbejdere og familier, der skal udstationeres.
Danmarks bedste
Culture
Annette har lavet interkulturel træning for en lang række organisationer fra forskellige brancher – fx Danfoss, Siemens Gamesa, Vestas, Coloplast, Dampskibsselskabet NORDEN, Lundbeck, Aarhus Universitet og den danske ambassade i Beijing – bare for at nævne nogle få.
Danmarks bedste
Communication
Ny viden bliver let at anvende, når den sættes i system. Derfor bruger vi en række kulturelle modeller, der gør det enkelt at arbejde med de ellers komplekse situationer, hvor der er kulturforskelle på spil.
Danmarks bedste
Collaboration
Samarbejde på tværs af kulturer og tidszoner er i dag en del af stadigt flere menneskers arbejdsliv.
Håndteret forkert kan de kulturelle forskelle resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder.
Håndteret rigtigt kan forskellene skabe drive, innovation og nye perspektiver.
Tankegang
For nogle år siden havde vi en snak om, hvad der er allervigtigst for os i C3. Konklusionen nåede vi hurtigt frem til: at vi går glade på arbejde, det er fundamentet for det hele!
Så snakkede vi videre om, hvad der skal til for, at vi gør dét.
Der kom mange ting på vores liste.
Meningsfuldhed blev nævnt som noget af det første. Her har vi det nemt som en ret lille, smidig og fleksibel organisation, hvor der ikke er langt fra ord til handling. Hvis vi opdager, at noget af det vi gør ikke længere giver værdi – så holder vi straks op med at gøre det og bruger energien på bedre ting!
At vi gør en forskel for vores kunder stod også øverst på listen. Det er bare så vildt inspirerende gang på gang at høre, hvordan vores træning har rykket noget for folk.
Som når jeg hører fra en leder, hvordan hans ledergruppe har fået et helt nyt sprog til at tale om de kulturforskelle, de længe har oplevet, men ikke har kunnet sætte ord på.
Eller som da en deltager til en træning for nylig fortalte mig, hvordan det har givet hende et fuldstændig nyt perspektiv i hendes tværkulturelle arbejde, at hun i stedet for at tænke ‘anderledes = mærkelig‘ prøver at tænke ‘anderledes = interessant‘.
Og så er der selvfølgelig nysgerrigheden, der stadig er en enormt vigtig drivkraft for mig.
At blive ved med at møde nye mennesker, der kommer med hver deres forskellige perspektiver. Lige fra den erfarne globale leder, der bare skal have lidt ekstra i værktøjskassen, til familien, hvor alle er vildt spændte og også lidt nervøse over deres første internationale udstationering. Det elsker jeg virkelig!
Om Annette Dahl
BIO
Udgivelser
Som MA i kinesisk, kultur og kommunikation taler Annette kinesisk og har boet og arbejdet jævnligt i Kina, siden hun første gang besøgte landet i 1995. Annette var pionér i at omsætte Kina-forskning til hands-on kulturtræning og er i dag en af Danmarks førende eksperter på kinesisk forretningskultur.
Hun er proceskonsulent, EQ/SQ lederuddannet og udvikler konstant sine træner-kompetencer – senest med flere coach-uddannelser, træning i virtuel facilitering og kurser i hjernebaseret ledelse. Hun har de seneste år især været optaget af, hvordan viden om hjernen kan give den interkulturelle træning endnu større effekt.
Annette har skrevet bogen: GLOBAL PERSPECTIVES: A PRACTICAL GUIDE TO NAVIGATING ACROSS CULTURES.
‘Global Perspectives’ er bogen for dig, der har tværkulturelt eller globalt samarbejde som en del af hverdagen. Den er fyldt med praktiske råd og enkle redskaber, som du kan bruge til at navigere i tværkulturelle arbejdssituationer.
"Jeg faciliterer global mindset-workshops, udvikler globale ledere og teams, coacher topledere, og forbereder medarbejdere og familier, der skal udstationeres"

Book Annette Dahl
Telefon: +45 60 20 00 31
Mail: info@lederindsigt.dk
Bliv kontaktet
Vi benytter dine oplysninger til at sende dig e-mails eller opkald om Lederindsigt consultings produkter. Læs om vores Cookie- og privatlivspolitik her