LederIndsigt

Time to create value

KA

Konsulent

Lisbeth Fruensgaard

Kultur & Adfærd

Lisbeth Fruensgaard har siden 2006 guidet 100-vis af mennesker ud af stress og vist dem vejen til en hverdag med ro, balance og overskud. Hun har undervist en lang række virksomheder i at forebygge og reducere stress, og hendes baggrund som afsætnings-økonom (cand.negot.) og erfaring fra erhvervslivet, giver hende en solid ballast i forhold til også at arbejde med stresshåndtering på det organisatoriske niveau. Lisbeth er uddannet mindfulnesstræner med specifik fokus på MBSR -metoden og har desuden en uddannelse som coach og stresskonsulent. Hun er forfatter til 4 bøger og desuden grundlægger af konceptet, Den helstøbte leder, der er for ambitiøse ledere, som ønsker stærke personlige ledergenskaber samt Stressmaster Uddannelsen, der er for dig, der vil lære at håndtere både din egen og andres stress.

Ledelse og stress

Ledelse og stress

Stressramt medarbejder eller team?

Som leder har du en meget vigtig rolle som den, der både forebygger og reducerer stress. Hvis en eller flere af dine medarbejdere rammes af stress, har du afgørende indflydelse på, hvor godt og hvor hurtigt, de kommer tilbage. Det handler helt om, hvordan du håndterer situationen. Men det kan være rigtig svært at vide netop hvordan – hvad er rigtigt, og hvad er forkert at gøre? Det er sjældent det, der fylder siderne i en lederhåndbog! Via kurser for lederteams samt personlige 1:1 lederrådgivningsforløb klæder jeg dig eller jer som team på med de bedste og mest effektive stresshåndteringsværktøjer. Og investeringen er godt givet ud. For det er dyrt at have stressramte medarbejdere.

Danmarks bedste

Bliv Stressmaster

Lær at håndtere både din egen og andres stress

Stressmaster Uddannelsen er en professionel certificeret stresscoach uddannelse for dig, der vil lære at håndtere stress med de bedste og mest effektive metoder. Uddannelsen henvender sig til dig, der er leder med medarbejdersvar, HR ansat, coach eller konsulent. På uddannelsen lærer du, hvordan du trin for trin hjælper et stressramt menneske ud af stress. Du får helt konkrete trin for trin guides, men du lærer også at anvende lidt mere uhåndgribelige – men utrolig vigtige – værktøjer som f.eks. følelsesmæssig intelligens. Disse gør dig bl.a. i stand til at se ind bag det sagte ord og finde ud af, hvad der i virkeligheden menes. Det er nemlig ikke altid det samme, som det der bliver sagt. Uddannelsen starter hvert år til oktober og har max. 15 personer på hvert hold. Læs meget mere om uddannelsen her: www.lisbethfruensgaard.dk/uddannelse/

Danmarks bedste

Personligt mentorforløb

Bliv en helstøbt leder og lær at lede med retning, hjerte, klarhed og nærvær 

I dette forløb lærer du, hvordan du finder ind til dine autentiske ledergenskaber og får skabt et stærkt personligt fundament, som du kan bruge som grundsten for udvikling af din personlige lederrolle og lederstil. Du bliver præsenteret for metoder, der gør dig nærværende og øger din mentale skarphed, og du kommer til at mestre teknikker, der får dig til at gå fra at være en faglig dygtig chef til at træde i karakter som en kompetent, dygtig og helstøbt leder, der via både sin faglige dygtighed og sine stærke personlige lederegenskaber får det bedste frem i sine medarbejdere. Forløbet er for dig, der har personaleansvar og som er klar til at udforske nye sider af dig selv og forbedre dine personlige lederegenskaber markant.

Tankegang

Jeg mener, at rigtig meget stress bunder i manglende viden om, hvad stress er og, ikke mindst, hvordan det skal håndteres. Jeg har derfor gjort det til min mission at udbrede så meget viden om stress og håndteringen af stress som muligt. Til det formål har jeg bl.a. udviklet metoden ”Kuren mods stress”, der via fire enkle trin viser vejen til det stressfri liv.  Alle kan blive ramt af stress, men alle kan med de rigtige trin også komme ud af stress igen – og forblive stressfri! På det organisatoriske niveau handler det om kende til de faktorer, der potentielt kan åbne sluserne for stress, og vide hvad man gør for at undgå, at det sker. Og det handler om at have ledere med stærke personlige lederegenskaber, der bl.a. indebærer nærvær og evnen til at fange, når en medarbejder ikke trives. Mit koncept, Den helstøbte leder, er udviklet på denne baggrund. På det personlige plan ligger nøglen til det stressfri liv i at lære at administrere sin energi klogt og sørge for at have nærende grænser i sit liv. Det er ikke svære eller komplicerede tiltag, der skal til. I virkeligheden er det ret enkelt. Det svære ligger i at få disse tiltag gjort. Men alle kan lære det. Vores naturlig tilstand er balance, god energi og glæde. Og det skal være (og er) muligt at skabe dette i arbejdslivet såvel som på hjemmefronten.

Om Lisbeth Fruensgaard

BIO

Udgivelser

I 2004 oplevede jeg for første gang, hvor ødelæggende stress kan være. En nær kollega brød sammen med stress og var sygemeldt i lang tid med alvorlige følgevirkninger. Kort tid efter gik endnu en kollega ned med stress. Jeg var forskrækket, og følte mig magtesløs og vred. Forskrækket, fordi mine kolleger var SÅ syge, og fordi jeg også selv mærkede adskillige stresssymptomer på det tidspunkt. Magtesløs, fordi jeg ikke anede, hvordan jeg kunne hjælpe. Vred fordi arbejdspladsen valgte at feje problemet “ind under gulvtæppet”. Stress var et tabu, som ingen fandt grund til at sætte fokus på. Lige der, midt i et kaos af alvorlige sygemeldinger, tavshed og lukkede døre, opstod den passion, der har guidet mig lige siden. En passion for at udbrede kendskabet til hvorfor og hvordan stress og ubalance sniger sig ind i vores hverdag og, ikke mindst, hvordan vi undgår, at det sker.

“Kuren mod stress – Sådan slipper du stress for altid”

“Hverdagsglæde – 24 sikre veje til mere glæde i din hverdag”

“Tag dig nu sammen, skat – Bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst”

 

“Det er nu eller aldrig – Få mere tid og overskud til familien

"Never get so busy making a living that you forget to make a life"

Book Lisbeth Fruensgaard

Telefon: +45 60 20 00 31
Mail: info@lederindsigt.dk

Bliv kontaktet

Vi benytter dine oplysninger til at sende dig e-mails eller opkald om Lederindsigt consultings produkter. Læs om vores Cookie- og privatlivspolitik her